Kulturen er den lim, der binder os sammen. Den giver os noget at tale om, nye perspektiver på tilværelsen, en årsag til at komme ud af stuen og en følelse af at være en del af noget større. Kulturen italesætter de tanker og udfordringer, der præger vores samfund. Og lige nu er den vigtigere end nogensinde før. Derfor har Movia, Danmarks største mobilitetsselskab, sammen med Soundvenue, som er en af landets førende kulturformidlere, skabt Kulturator.
Om Kulturator
Kulturator er et kurateret univers, der guider til overraskende og berigende kulturoplevelser, som du kan tage bussen direkte til og fra. Vi skærer igennem støjen og inspirerer dig til at bruge kulturen mere.
Soundvenue guider dig til kulturen.
Movia bringer dig til kulturen. 
Soundvenue Group A/S · CVR 30275837 · mail@soundvenue.com · Studiestræde 19, 1 · 1455 København K · 70200012 · Soundvenue Creative
Soundvenue Group A/S
CVR 30275837
mail@soundvenue.com
Studiestræde 19, 1
1455 København K
70200012
Soundvenue Creative
Eksplosive rappere, grønt søndagsmarked og gratis endagsfestival

Ugen byder både på interessante teaterpremierer og en række fremadstormende musikartister, hvoraf nogle kan opleves ganske gratis.

Foto:
Foto: Modern-Day Architect
Foto:
Trolddomsteater fra heksenes perspektiv

Forestillingen ’Hex’ i Skuespilhuset stiller skarpt på de uhyrlige hekseforfølgelser i 1600-tallets Danmark. Historien fortælles fra kvindernes perspektiv med manuskript af Olga Ravn og Liv Helm – og med gamle, originale heksevers og -remser tilsat sang og livemusik af Jeanett Albeck.

Find vej
Sankt Annæ Plads 36
1250 København K
Foto: Pressebillede
Progressiv punk fra Færøerne

Det queer-feministiske punkband Joe & The Shitboys har det seneste års tid nærmest fået kultstatus for deres vilde og vittige optrædener – blandt andet på sidste års Roskilde Festival. Denne torsdag kan du igen opleve den færøske kvartet live, når de giver koncert på Loppen med danske Sauna Senere som opvarmning.

Find vej
Sydområdet 4B
1440 København K
Foto:
Debat om fashion og forbrugsvaner

Hvordan skal vi klæde os, og hvordan skal modeindustrien agere i en fremtid med begrænsede ressourcer? Det diskuterer et panel bestående af modedesigner Henrik Vibskov, filosof Emanuele Coccia, historiker Manuel Charpy og kurator Pernille Stockmarr denne torsdag på Designmuseum Danmark i forlængelse af udstillingen ’The Future is Present’.

Find vej
Bredgade 68
1250 København K
Foto: Danny Samarov
Byhavens åbningsfest

Byhaven foran Pumpehuset fejrer en ny sæson med masser af gratis koncerter. Til åbningsfesten kan man godt regne med varm sommerstemning uanset vejrudsigten, når den danske afropopkunstner Tarick giver koncert på udendørsscenen. Amanda Baun og Kaddi Sawaneh dj’er før og efter koncerten.

Find vej
Studiestræde 52
1554 København V
Foto:
Angstfuldt teater fra ungt talent

Den unge instruktør og dramatiker Johan Klint Sandberg er to aftener aktuel på Mungo Park med sin nye musikalske forestilling ’Hyper Switch Ultra Faggot’ – en voldsom fortælling om kærlighed, smerte og ensomhed i det danske homomiljø.

Find vej
Fritz Hansensvej 23
3450 Lillerød
Foto:
Eksplosiv rapduo i Store Vega

De energiske punkrappere Fabräk giver en af karrierens største koncerter, når duoen denne lørdag spiller Store Vega op. Den ligeledes viltre kvartet Øndi varmer op.

Find vej
Enghavevej 40
1674 København V
Foto: Modern-Day Architect
Gratis musikfestival på Gimle

Gimles egen endagsfestival Delta præsenterer en række hypede danske artister for musikinteresserede unge. Øverst på plakaten finder man Barselona, Prisma, Rigmor og Afskum. Arrangementet er alkoholfrit og ganske gratis.

Find vej
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
Foto:
Årets første omgang Det Grønne Loppemarked

Det Grønne Loppemarked på Nørrebro vender tilbage med salg af genbrugssager, økologiske grøntsager, bagværk og lokalproduceret mad. Du finder loppemarkedet på den grønne cykelsti mellem Jagtvej og Rantzausgade.

Find vej
Jagtvej 16
2200 København N
views