Kulturator er et kurateret univers, der guider til overraskende og berigende kulturoplevelser, som du kan tage bussen direkte til og fra. Vi skærer igennem støjen og inspirerer dig til at bruge kulturen mere.
Movia bringer dig til kulturen.
CVR 30275837
mail@soundvenue.com
Studiestræde 19, 1
1455 København K
70200012
Soundvenue Creative
»Når jeg kommer hjem til København, føles det lidt som The Shire«, griner Emma Grankvist. Musikeren, bedre kendt som Eee Gee, flyttede for halvandet år siden til megabyen New York, så pludselig føles København, hvor hun har haft sin opvækst, »lille, nuttet og hyggelig«.
Det var i netop New York, at Emma sammen med produceren Rasmus Bille Bähncke fandt frem til den lyd og de sange, der skulle blive til hendes første soloalbum ’Winning’. Modtagelsen af den country-folk-klingende plade, der udkom tidligere i år, har været ovenud positiv, og sangene kan opleves live på en række danske festivaler over sommeren.
Tidligere har Emma været del af en popduo, som hurtigt fik vind i sejlene og blev signet til et pladeselskab. Men når de spillede sangene live, føltes musikken bare ikke rigtig, og hun blev alt for nervøs. Da hun derimod spillede sin første koncert som Eee Gee tilbage i september 2021, var oplevelsen helt anderledes:
»Da jeg havde min første koncert, var jeg bange for, at jeg ville blive lige så nervøs, som jeg havde været tidligere. Men jeg blev glædeligt overrasket. Jeg var nervøs i kroppen, men da jeg begyndte at synge, kunne jeg mærke, at nervøsiteten ikke havde sat sig på min stemme, og så blev jeg rolig«, fortæller Emma.
»Jeg kunne mærke, musikken passede bedre til mig og var mere mit dna, og det kunne folk selvfølgelig også godt mærke. Det giver jo god mening, at hvis det er mere troværdigt og ægte for mig, så føles det også sådan for de personer, der skal lytte til det«.
»Den bedste lydoplevelse har nok været i DR Koncerthuset, hvor jeg har set Rufus Wainwright og Susanne Sundfør. Når DR Koncerthuset rammer det helt rigtige act, er der bare ikke noget bedre end den lyd og den oplevelse«.
»Jeg var desuden i Amager Bio forleden, hvor jeg så Wilco, og hvor jeg tænkte: ’okay, et undervurderet spillested!’ Der er bare et sindssygt hyggeligt sted. De har helt klart nogle koncerter, som passer mest til far-segmentet, men en gang imellem har de også navne, hvor man tænker: ’What – vildt, at de skal spille her!’«
»Jeg har jeg set nogle af de bedste forestillinger på Betty Nansen Teatret. De vælger simpelthen de bedste instruktører og forestillinger – senest ’Stolthed og fordom’ med min fantastiske huspianist (Viktor Dahl, som spiller keys til Eee Gees koncerter, red.). Den var helt fantastisk, og jeg kan godt forstå, de vandt en Reumert. Den er jeg simpelthen så glad for, at jeg nåede at se. Teater er jo ligesom en rigtig god Instagram-story: Man skal nå at se den, inden den forsvinder! Det gør også, at man føler, man er en del af noget vigtigt, når man tager ind og ser en rigtig god teaterforestilling«.
»Jeg har et meget lille tøjforbrug og er meget genbrugsagtig. Jeg kan bedst lide genbrugsbutikker, der er gode til at kuratere, hvad de tager ind. OSV Secondhand, som ligger i Indre By, er ret gode til at have tøj i 70’er-stil, blondeskjorter og silketing. De har også nogle lidt nyere mærker, som er aflagt tøj. Og så er der Byebyelove, som ligger på Valdemarsgade. De har også mange 60’er-/70’er-ting og andet tøj, der stilmæssigt passer til den periode«.
»Jeg er kommet mest i Grand Teatret, for jeg kan godt lide, at man ser film på deres præmis. Jeg tager rigtig tit derhen uden at vide, hvad jeg skal se, og så ender jeg tit med at se en rigtig god film. Det føles som en god lille treat for din hjerne, at du lige kommer ind og ser en måske ret langsom film, hvor hovedet ligesom kommer ned i gear – det bliver en form for hjerneyoga. Sidste gang så jeg ’Trøffeljægerne fra Piemonte’, som handler om nogle 70-80-årige italienske mænd, der går rundt med deres hunde og leder efter trøfler. Det er så magisk, at man får lov til at komme ind i et helt andet univers«.
»Sidste gang, jeg havde en rigtig god brandert ude i byen, var på Brasserie Prins. De har god, tung fransk bistromad, men det specielle ved det her sted er, at de har sindssygt mange vinkyndige tjenere på gulvet. Det er ikke en af de restauranter, hvor der kun er én sommelier, der løber rundt og sveder, og som altid skal snakke med de mest irriterende, rige mænd, der bare gerne vil bruge mange penge«.
»Det er jo egentlig både mondænt, dyrt og klassisk, men sådan et sted som Promenaden, synes jeg er sygt hyggeligt. Jeg kan godt lide, at det virker ordentligt, men også afslappet.
Det er sådan et cute, mærkeligt, gammelt sted, som heldigvis ikke er blevet helt nyrenoveret gennem tiden. De har den gode croque monsieur og den gode moules frites – sådan noget salt mad, man bare har brug for. Og så kan man kombinere det med en gåtur i Frederiksberg Have bagefter«.
»Jeg var engang på en lidt akavet date, hvor stedet simpelthen hjalp daten så godt på vej. Det var Cafe Intime. Det sted kan være verdens bedste wingman for dig – specielt, hvis det er en lidt akavet date. De har så meget weird musik og nogle huspianister, som spiller gamle slagere og danske sange. Nogle gange står folk også og danser, mens de synger. Så har man jo noget at snakke om: ’Gud, hvor mærkeligt!’. Og hvis man omvendt er på en rigtig nice date, kan stedet også levitate stemningen lidt mere, hvis man er klar på den«.
»Jeg har mine klassiske parker: Vestre Kirkegård og Søndermarken er nok dem, jeg har været mest i. Søndermarken er jo virkelig en klassisk park, som rigtig mange godt kan lide at bruge, men jeg kan godt lide Vestre Kirkegård, fordi den ligger så afsides. Der er mærkeligt stort, og jeg føler godt, man kan blive lidt væk der. Hver gang, jeg går tur i Vestre Kirkegård, opdager jeg en ny afkrog, jeg ikke har set før. Eller også finder jeg et sted – for eksempel en sø – som jeg så ikke kan finde, næste gang jeg er der, selvom jeg forsøger at gå den samme rute. ’Hvor blev den af?’«.
»Jeg har et par gange cyklet hele vejen ud til Dragør, og det er en megahyggelig rute – specielt om sommeren, hvor man også kommer forbi jordbærmarker, hvor man selv kan plukke. Det er så hyggeligt at komme hele vejen ud til Dragør, hvor der er ruiner, og man kan få sig en lille fiskefilet og en lille is på havnen. Det er virkelig undervurderet. For mig føles det nærmest som at være på Bornholm, som om Dragør er sin egen lille ø«.
Se næste Kulturator
