»Jeg kan godt blive misundelig på tilflyttere«, fortæller Rosalinde Mynster, der er opvokset i en villa på Frederiksberg og nu bor sammen med sin kæreste lige ved Halmtorvet. Den 30-årige skuespiller kan nemlig nogle gange føle, at hun kender sin hjemby lidt for godt: »Jeg bliver rigtig glad, når jeg finder noget nyt. Nogle gange skal jeg lige huske at kigge mig lidt omkring og se, hvor vilde bygningerne for eksempel er. Det tænker man jo normalt ikke over«.
Rosalinde er biografaktuel i Lisa Jespersens komediedrama ’Hvor kragerne vender’, der netop handler om en kunstnerisk København-tilflytter, som afskyr den landlige provins, hun kommer fra, og tager byidentiteten lige lovligt meget på sig.
»Rigtig mange synes, at karakteren er meget outreret optegnet«, siger Rosalinde om det satiriske kunstnerportræt. »Vi syntes selvfølgelig, det var sjovt at gøre grin med et miljø – men så langt fra virkeligheden er det faktisk ikke. Jeg synes helt klart, at jeg har været og er i de kredse«.
Se næste Kulturator